Kloth Massage & Zoneterapi er en lille uhøjtidelig klinik med højt fagligt niveau

En god dag for mig er, når patienter går fra klinikken med lindring, et glimt i øjet og smil på læben, når roen findes hos en alvorlig syg patient, når bivirkninger fra kemoterapi lindres, når en låst ryg kan bevæges igen, hævelser fra en forstuvet fod forsvinder og bevægeligheden bedres – kort sagt, når den enkelte patients helbredsmæssige udfordringer lindres.

Opdateret på COVID-19 hygiejneforanstaltninger.

Behandlingsformer i klinikken: Zoneterapi (RAB), fysiurgisk massage (RAB), nerverefleksologi, ’M’Technique®, Lightforce laserterapi, samt behandling med homøopati. 

Medlem af og RAB registreret hos tkz®foreningen – traditionel kinesisk zoneterapi og BFM af 1992 (brancheforeningen for fysiurgiske massører). Uddannet på Helseskolen i Søborg i 2004-2006.

For at opretholde RAB registrering og overholde gældende lovgivning om efteruddannelse på hhv. 30 og 48 timer inden for en treårig periode, deltager jeg jævnligt på efteruddannelseskurser. Tidligere kurser omhandler bl.a.: Zoneterapi & Cancer, Nerverefleksologi upgrade, Ortopedic Reflexology (Athen), ’M’Technique®, Reflexology foot, hand and ear, ”Rundt om…”-kurser hos TouchPoint, Story Massage for Childen m.fl.

Læs mere om RAB ordningen på RAB forums hjemmeside.

Ligeledes opdateres førstehjælp hvert 2. år, som lovgivningen foreskriver.