Hvem er jeg

Efter 20 år inden for salg og marketing slog jeg en kolbøtte i 2004 og skiftede erhverv til zoneterapeut og fysiurgisk massør. Uddannet på Helseskolen i Søborg i 2004-2006 med overbygning på massør uddannelsen i 2007 og i dag RAB registreret på begge behandlingsformer. Som RAB registreret behandler udfører jeg behandlinger dækket af diverse sundhedsordninger og private sundhedsforsikringer fra fx Danica, Dansk Sundhedssikring, AP Pension, Topdanmark, Nordea, Mølholm/Gjensidige, If, PFA, Codan m.fl. samt udfører zoneterapi med tilskud fra “danmark”.

Jeg uddanner mig konstant, sidst som Muskulær zoneterapeut som er en overbygning til zoneterapien. Og MZ-Meridianterapi – som er en overbygning til muskulær zoneterapi.

Jeg har siden 2007 været selvstændig i klinikken i Smørum. Jeg har arbejdet 6 år som zoneterapeut/massør på Novo Nordisk og 10 år i en entreprenørvirksomhed. Jeg er på 18. år zoneterapeut/massør i en børnehave som jeg besøger en gang pr. måned.

Klinikken har fravalgt onlinebooking for at sikre størst mulig fleksibilitet. Jeg behandler tidligst fra kl. 06.00 på hverdage. SMS eller ring på telefon 26700756 eller benyt kontaktformularen.

Velkommen i klinikken

Mange hilsner Vibeke Kloth