Med nerverefleksologi behandles nerver og nervestrukturer i hele kroppen via punkter på fodknoglernes periost. Nerverefleksologi er en effektiv smertereducerende behandling ved akutte og kroniske smerter. Uddannelsen giver en omfattende viden om nervesystemet og en ny, analytisk tilgang til at gennemskue symptomers opståen og sammenhæng.
Med nerverefleksologi testes, hvilke specifikke nervestrukturer, der er overbelastede. Test og behandling tager 4-15 sekunder for hvert punkt og foregår i tæt samarbejde med patienten. Nervesystemet påvirkes direkte og virkningen indtræder ofte øjeblikkeligt.
Nerverefleksologi er en international efteruddannelse for alle manuelle behandlere og er et fantastisk supplement til hhv. zoneterapi- og massagebehandlinger.
Nerverefleksologi er udviklet i 1960’erne i Tyskland af heilpraktiker og kiropraktor Walter Froneberg og hans datter heilpraktiker Ellen Froneberg. Siden har to belgiske fysioterapeuter Nico Pauly og Griet Rondell videreudviklet metoden i samarbejde med tyske Norbert Gosch i foreningen MNT-NR International. I Danmark foregår uddannelsen hos TouchPoint.